Kolding Lystbådehavn er de seneste uger for alvor bragt til live igen. Det er rigtigt dejligt, for her er – på godt dansk – fandme pissekedeligt og mudret om vinteren.

Jeg skylder jo nok egentlig lige en statusopdatering fra sidste år.

Nej, jeg er endnu ikke blevet æreshavnefoged. Til trods for utvivlsomt at være den hyppigste, betalende gæst og til trods for mit yderligere konstante (kontante) bidrag til havnekassen (=kommunekassen) ved dagligt at guide udenlandske turister i brugen af de meget lidt intuitive betalingsfaciliteter, så har der endnu ikke været holdt nogen ceremoni. Jeg synes nu nok, at en ceremoni, hvor jeg får overrakt den gyldne havnenøgle (og varigt gratis ophold), ville være på sin plads. Men nej. Jeg må arbejde lidt mere på min lokale indflydelse.

Indtil videre må jeg nøjes med den glæde, at havnemedarbejderne trods alt nu vinker, når jeg kører ud om morgenen. De er endnu ikke begyndt at rådføre sig med mig omkring placeringen af bådene og masterne, men nu er der også kommet en stor, ny og fin bådeplads (sandsynligvis primært finansieret af mig og alle de guidede turister), så det er blevet lidt mindre aktuelt.

Jeg kan godt lide at være her – selv når der bliver lidt indelukket af både i varierende tilstand. Både, som vi nok kan kalde lidt spild af penge, da de godt nok er meget lidt i brug hen over året. Men hver sin lyst for sine penge…

Jeg er jo efterhånden blevet sådan en tobybo. Altså 2-by-boer. Der mangler ligesom et passende ord. Horsens er min fødeby og hjemstavn, hvor alle, jeg kender privat, bor. Det kommer jeg ikke uden om. Der er da også meget få veje i Horsens, jeg ikke har betrådt i tidens løb. Lidt anderledes forholder det sig med Kolding. Her navigerer jeg mere efter landmærker, og kender kun de mest basale vejnavne. Jeg må jo også med skam meddele, at jeg fortsat – efter 17 år i Kolding – endnu ikke har været i Kolding Storcenter. Eller Trapholt. Eller Den Geografiske Have. Jeg siger faktisk heller ikke “mojn” per refleks endnu.

Det er selvfølgelig en fejl. Men når jeg nu opholder mig mere i Kolding end i Horsens, så kan jeg vel godt efterhånden kalde mig koldingenser. Jeg har da også flashet om ikke mit ansigt så i hvert fald min torso flere gange i det lokale koblad hernede end i det tilsvarende koblad i Horsens.

Her på havnen kan jeg også anbefale flere ting, hvis du nu en dag skulle forvilde dig forbi.

Én af dem har jeg nævnt før: Skibsprovianteringen. Det er nærmest en attraktion og institution på højde med Trapholt. Langt, langt mindre – bevares – men der er faktisk stablet flere ting sammen på de 20 kvadratmeter end noget andet sted i verden.

Agtergrillen. Glimrende burgere og fritter til meget rimelige priser. Kun åben en gang imellem (jeg har faktisk ikke lige fundet helt ud af rytmen), men absolut værd at vente på.

Og endelig Restaurant Marinaen. Super betjening og fremragende menu. Jeg mener faktisk begge dele 100%. Jeg kan stå fuldstændigt inde for menuen, for jeg har prøvet det hele. Mere end én gang! Og nej, heller ikke dér får jeg nogen former for cashback på disse rosende ord. De kender mig dog godt nok til løbende at sørge for at toppe glasset op, når jeg kommer på torsdage fra 18:45 til 20:45. Nogle gange også andre dage.

Jeg bor jo naturligvis ikke kun på lystbådehavnen, når jeg bor i Kolding. Det ville jo være lidt excentrisk og mærkeligt. Nogle gange bor jeg også på Rebæk Strand. Det lyder fancy, og det er husene bestemt også derude. Det er også et sted, hvor der bliver luftet utroligt mange dalmatinere og hvor man løfter sin hat, når man siger godaften.

Man kan næsten fornemme en grad af alkoholpåvirket konservativt kompromis med socialister i byrådet, da man har besluttet, at der skal være en stor parkeringsplads derude for enden af rækken af tætbyggede pragtpalæer ned til fjorden.

På Rebæk Strand er det gratis at holde, så der har mit rulleslot slet ingen anerkendelse fra vildfarne turister. Det er også helt okay. Jeg kunne sige, at jeg kun tager derud for at få ophøjet fred og ro. Det ville dog til gengæld være fuldstændigt løgn. Det er ubetinget dér, hvor man skal udholde mest larm. Ikke i form af havnemedarbejdere, der er ved at slæbe både i vandet klokken 5 om morgenen. Nej, derude er det mere blomsten af byens ungdom, der kommer for at ryge (prince light!!) og spille musik i bilen. Og udveksling af gensidige blowjobs omme på boldbanen, hvis parkeringspladsen er for befærdet. Givetvis også udveksling af andre ting. Jeg synes mest, at det er sjovt, at nogle har betalt 15+ millioner for at bo dér, når jeg bor der gratis. Små hjerner, små glæder. Men udsigten er super.

Tilbage her på lystbådehavnen har den stået på forårsrengøring i camperen, så her lugter af en mellemting mellem lavendel og ammoniak. Uden på? Not so much. Med 24/7/180 på farten, så er det en anelse omsonst at vaske denne overdimensionerede kummefryser udvendigt, da den er støvet igen i morgen, inden jeg har vinket til havnebasserne.

Men nu er det tid for aftensmad, så mojn her fra Kolding.