”Åh gud nej, det er ham, der taler så mærkeligt!”
Ja, det er det, og nu vil jeg – for vist nok første gang i mit liv – bruge 5 minutter af din tid på at fortælle, hvorfor jeg taler sådan. Mest af hensyn til dem der ikke fortæller, hvorfor de taler sådan.
Vi ved alle sammen, hvordan stammen lyder. Vi kan alle sammen imitere den klassiske stammer. Måske har man selv gjort det engang, måske har man haft børn der har gjort det i en periode, eller man kan huske sta-sta-stamme-Steen i skolen for mange år siden. Og ja, det lyder også sjovt og er, for langt, langt de fleste det rammer, heldigvis et forbigående problem.
Cirka 0,4% af den voksne befolkning kommer dog aldrig af med det. Det er for dem et permanent handicap, hvor der hverken findes en kur eller fysiske hjælpemidler. Der er godt 57.000 indbyggere her i Horsens By. Af dem er omtrent 200 voksne stammere. 160 mænd og 40 kvinder. Bare sådan lige for at sætte det talmæssigt i perspektiv. Jeg er én af dem. Altså af mændene. Jeg tør godt tale på vegne af hele denne lille gruppe voksne og sige, at selvom vi også sagtens kan se – eller rettere høre – det sjove i stammen, så har det faktisk oftest ikke været specielt sjovt at vokse op med. For mange er det også et stort problem at være voksen med.
Nu ved jeg, at nogle i min omgangskreds vil sige: ”Det er da løgn, det har jeg da aldrig bemærket.” Og det er helt korrekt, at du muligvis ikke har det. Andre vil huske mig som ham, der taler utroligt kedeligt eller langsomt. Eller måske har de bare oplevet mig som lidt reserveret, arrogant, tilbageholdende eller nervøs. Lidt afhængigt af hvilke sammenhænge de har oplevet mig i, og hvordan jeg har valgt at kontrollere min stammen i den enkelte situation.
Jeg kan dog sige med stor sikkerhed, at jeg hverken er reserveret, arrogant eller nervøs. Det er paradoksalt, at det eneste jeg faktisk er bange for, er at virke … bange. Bange for at miste kontrollen over min tale, og bange for at virke retarderet. For det er jeg faktisk heller ikke. Jeg ville give alt for at kunne entrere et rum og tage lokalet med storm. Det er faktisk meget tættere på den, jeg er. Det kommer dog bare aldrig til at være normalen, for jeg er bange for at blive ham der sta-sta-stamme-Steen, så snart jeg i bedste Austin Powers-stil sparker døren op flankeret af 4 kvinder og en samling lumre morsomheder.
Jeg hører til gruppen med skjult stammen – også kaldet maskeret stammen. Det dækker over, at jeg har en type stammen, hvor jeg gennem årene har kunnet tillære mig måder at agere og tale på, så det faktisk ikke er specielt tydeligt. Med mindre man er sammen med mig tit. Tænker du dig om, vil du nok alligevel kunne huske, at jeg oftest taler meget monotont, holder nogle mærkelige lange pauser midt i en sætning, hvor man er i tvivl om, hvorvidt jeg fortsætter, kniber øjnene sammen engang imellem, og nu og da har en meget tydelig vejrtrækning. Måske endda med et lille piv og en grimasse. Pauserne bruger jeg til at lede efter synonymer til det ord, jeg ikke kan udtale lige nu. Er du klar over, hvor vanskeligt det er at finde passende synonymer til ordet ”organisation” og hvor mange gange om ugen, man faktisk bruger det, når man har et arbejde som mit? Nu ved du, hvorfor jeg har et meget stort ordforråd.
Jeg har et grundigt kendskab til, hvordan jeg bør opføre mig i forskellige situationer for at kunne kontrollere min tale. Det gør, at min stammen ofte kan gå relativt ubemærket hen. Nogle gange med den bivirkning, at jeg også selv gør det.
Det er langt fra alle stammere, der kan det, og det er heller ikke nødvendigvis den bedste løsning for alle. For mig har det dog virket og er utvivlsomt grunden til, at jeg er sluppet for de fleste følgeproblemer og kan glæde mig over de evner, jeg fik i stedet for talegaver. Det kræver dog helt enormt meget energi at holde talestrømmen, og ikke mindst situationen, under kontrol, når man har skjult stammen. Nogle gange mere end andre, for stammen er ikke en statisk størrelse og varierer gennem dagen og livet. Ikke mindst som følge af, hvordan man i øvrigt har det. Det sidste års tid har min stammen været noget værre end den har været i mange år. De seneste måneder har jeg for eksempel haft vanskeligt ved at afslutte telefonsamtaler. Det er faktisk pænt generende i et job, hvor der ofte er nogle der skal tale med den ansvarlige for indkøb af lysstofrør eller … telefoni. Så hvis du har oplevet en samtale, hvor jeg fik sagt mærkeligt farvel, så ved du nu hvorfor. Det var ikke for at være uhøflig, at jeg sagde ”grrr-Farvvrrr”.
Jeg ser dog ikke mig selv som hverken offer, handicappet eller en, der har brug for medlidenhed. Jeg er et gennemgående lykkeligt menneske, der er sluppet nådigt og har klaret mig ganske godt i livet på trods af min stammen. Det gør dog desværre, at jeg hører til mindretallet af voksne stammere.
For det er et kæmpestort problem for en stor del af de voksne mennesker, der stammer. Kan du erindre, at du er blevet ekspederet af en ekspedient, der stammer? Kan du huske at have talt i telefon med en bankrådgiver, der gjorde det? Sandsynligvis ikke. De holder sig væk fra sådanne stillinger. Mange af dem har ikke engang været i stand til at gennemføre en uddannelse, fordi de er rædselsslagne for at skulle svare på noget i timerne og endnu mere bange for mundtlig eksamen. De perfekte mobbeofre er dem, der ikke kan svare igen. Lavt selvværd, depression, social angst og ensomhed er realiteten for mange voksne stammere oven i det egentlige handicap. Arbejdsløshed er en naturlig følge, når man er mere end almindeligt bange for jobsamtaler og i øvrigt ikke selv tror på, at man kan klare andre jobs end dem, der kan udføres i ensomhed i en mørk kælder.
Der tales ikke ret meget om stammen hos voksne. Måske fordi man af uvidenhed mener, at de bare skal tage sig sammen. Måske fordi man har oplevet, hvor svært det kan være at tale med udprægede stammere og helst selv holder sig væk fra dem for ikke at føle sig pinligt berørt. Måske fordi vi ikke støder på dem så tit, når dem der døjer med det, fortrinsvis holder sig væk. Det er en skam, for der kan faktisk gøres rigtigt meget for dem. De kan ikke kureres, men de kan hjælpes til at have det lettere og være langt mindre påvirkede af det. Både ved at få professionel hjælp, men også ved at vide, at alle andre ved, hvad det er, deres problem er. Og at de ikke griner af dem eller prøver at fuldføre sætningerne for dem. Derfor glæder det mig virkeligt meget at se, at Socialstyrelsen netop har udgivet en masse opdateret informationsmateriale om stammen hos voksne.
Måske kender du nogen, der kunne have glæde af at vide lidt mere. Måske dig selv? https://vidensportal.dk/handicap/stammen-hos-voksne