Det er søndag. Stedet er Rørbæk Sø. Meget stille langt fra trafikstøj og trælse individer. Fugle kvidrer, og blade rasler nu og da i en mild brise. Fra tid til anden høres et får kalde fra marken på den anden side af træerne. Det er det perfekte sted at sidde og meditere lidt. Nej, jeg sidder ikke i lotusstilling, men lugten af blomster kommer godt nok fra mig. Jeg har lige været i bad. Igen. Uden at være exhibitionist, så er der et eller andet over at kunne tage bad for åben dør og sætte sig uden for i underbukser, hvor ingen kan se. Og hvis de kunne og kom til, så var skaden nok ikke så stor trods alt.

Bortset fra blomster, så dufter her af friskbagt brød. For anden gang denne weekend er omniaen ved at bage et – forhåbentlig – godt brød. Det er blevet lidt svedent på den ene side. Sådan er det herude, hvor elementerne hersker over menneskets overmod. Jeg er nok ikke heller selv jævnt gennembagt efter små halvtreds år i ovnen.

Inde i camperen dufter der af kogte kartofler og gulerødder. Jeg er ved at koge resten af grøntsagerne fra weekendens kokkerier, så de kan ryge på panden i aften sammen med olie og krydderier. Det behøver jo ikke være så avanceret for at kunne blive et hæderligt måltid.

Der er hyben lige ved siden af camperen. Jeg har plukket nogle af dem. Dog kun dem, der hang over tissehøjde. Man ved jo aldrig, og i givet fald vil jeg da i det mindste gerne vide hvem. Jeg har aldrig tilberedt hyben før, men jeg tror, at de kernefrie hyben vil være fine, når de har fået en tur på panden sammen med salt, hvidløg og frisk timian. Den kombination kan jo i virkeligheden redde det meste. Måske. Tiden vil vise det. Ude i det fri må man heldigvis gerne spytte ud.

Weekenden har stået på gæster i autocamperen både fredag og lørdag aften. Det er blevet til blandt andet boeuf bourguignon og et langt lejrbål i en fantastisk, stille sensommeraften. Der skulle også have været lejrbål i går aftes, men monsunregnen kom tilbage for ottende uge i træk. I stedet blev det til myggelys under markisen sammen med kaffe og Bailey’s. Det er da heller ikke at foragte som et alternativ, indtil det er sengetid.

Rørbæk Sø bringer mange minder. Fra dengang, hvor det var en hyppig destination om søndagen for mine forældre sammen med min farmor. Restauranten for enden af Rørbæk Sø bød på kaffe og kagebord. Jeg husker det som en gang om måneden, men der er muligvis tale om en erindringsforskydning. Jeg husker til gengæld tydeligt mine løbeture ud til øen i Rørbæk Sø, der var forbundet med fastlandet ad en lang tange.

I dag ved jeg, at der ikke var tale om hverken en ø eller en tange. Det var et smalt stykke land med en høj bakke på midten mellem to søer. Der er dog næppe nogen erindringsforskydning, når jeg husker at vinke tilbage til mine forældre efter endnu en gang at have indtaget toppen af bakken. Den indtog jeg også i dag, men jeg vinkede dog ikke.

I dag er tiden gået med tanker. Om projekter og post-it-notes. Om kærligheden. Om livet i al almindelighed. Det er perfekt at kunne tænke langt væk fra alskens trivialiteter og støj fra tåbelige medier. Jeg plejer at køre tilbage til Kolding søndag aften. Det gør jeg ikke i aften. Måske er det den sidste, dejlige sensommersøndag i år. Jeg vil ikke risikere at gå glip af en sidste sensommeraften efter en tarvelig sommer, så jeg bliver herude indtil i morgen tidlig.

Den kommer til at stå på sololejrbål, når jeg har gået en tur med kameraet. Der kommer nok nysgerrige får og kigger på, mens jeg futter træ af. Det bliver næppe til lejrbålssang. Det ændrer dog ikke på, at man kan høre dem for sig mellem det knitrende træ.

God søndag aften derude!