Det ville være lidt usædvanligt i fuldt dagslys, men der var dog alligevel mere end antydning af shady business, da en gammel Citroen kom kørende og tøvede mistænksomt længe, inden han alligevel besluttede sig for at komme helt herhen og parkere. Han lignede faktisk én, der godt kunne bruge et glas fredagshvidvin på bænken, men han skred med det samme igen, da jeg hilste. Der var nok alligevel lidt shady business under optræk, så det blev bare til en trepunktsvending i ultra-slowmo.
Hermed er weekenden og påskeugen indledt med en dejlig udsigt til et diset Kattegat ud for Nordfyn. Faktisk står de næste 16 dage på tur i camperen, der er pakket op med et tilsvarende antal komplette tøjsæt. Naturligvis plus 5, ligesom når man rejser. Bare i tilfælde af, at man – ganske usædvanligt – skulle komme til at skide i bukserne ekstraordinært mange gange.
Jeg er blevet spurgt et par gange, om jeg ikke er bange for, at nogle skal bryde ind i mit hus, når jeg er sådan rimeligt åben om, at jeg er væk hjemmefra i længere perioder.
Hertil kan jeg kun sige: Held og lykke!
Jeg ved godt, at der er pænt i mit hjem. Naturligvis. Det er sådan noget en del af min slags kan med små midler. De andre er enten tjenere, frisører eller balletdansere. Tag dog ikke fejl. Der er hverken designermøbler eller værdifuld kunst i mit hjem.
Det mest værdifulde i mit hus er en DVD-samling (uden kassetter) af film fra 90’erne og 2000’erne. Hvis du stjæler dén, vil du så ikke lige lade det ene Harry Potter-sæt ligge tilbage? Resten er IKEA-møbler, JYSK-tekstiler og tøj fra Zalando. Sidstnævnte er i øvrigt fortrinsvis medbragt i camperen (i kasser fra JYSK), hvis jeg stadig synes, at det matcher mit farverige humør.
Ja, der er lys tændt i bulen hele tiden, så det stadig ser hyggeligt ud. Men shut up, Greta. Jeg har fået plantet flere hektar skov, end du nogensinde kommer til at gå i, så de 25 watt er så rigeligt kompenseret for det meste af gaden.
Hvad skal jeg så bruge 16 dage på i autocamperen? Jeg skal futte rundt i landet og besøge steder, jeg endnu ikke har været. Dem er der godt nok mange af. Danmark er – til trods for skiftende, uanstændige politikere, jeg ikke engang gider kommentere på længere – et dejligt, frodigt og varieret land. Hurra for Danmark!
Lad mig også lige komme nogle hyppige spørgsmål i forkøbet:
Nej, jeg er ikke stoppet med at arbejde. Jeg kommer på kontoret igen på mandag.
Nej, jeg er ikke på vej på pension. Jeg går på pension, når jeg dør som 115-årig. Sandsynligvis med et bagkatalog af ideer.
Nej, jeg er ikke ved at sælge mit hus. Hvad skulle jeg dog bruge penge på uden?
Ja, jeg hygger mig. Og det skammer jeg mig slet ikke over.
Vi ses!