Antalya er ikke en destination, jeg normalt ville have valgt. Nu havde jeg dog sat mig i hovedet, at jeg skulle ned til sol og varme, og da jeg ikke kunne få dagene til at passe med den ønskede tur, så blev det i sidste øjeblik Antalya i stedet for.

Jeg er normalt positivt indstillet over for alle steder, men jeg er alligevel positivt overrasket over Antalya. Jeg kan levende forestille mig, at stedet er et ulideligt varmt turistgedemarked om sommeren. Her i lavsæsonen, hvor turisterne er ganske få, er det dog et mægtigt charmerende sted. Høj solskin de fleste dage, 18-22 grader, og et levende byliv på den hyggelige måde.

Et ganske udmærket sted at tage hen på en decembertur for at få noget sollys og lunt udeliv. Til trods for lavsæson, så er alt åbent, og der er absolut kun sød og venlig betjening alle steder.

Sidste dag – og især sidste aften – er altid sådan lidt vemodig. Tanken om, at lige om lidt er det slut. Viden om, at jeg sandsynligvis aldrig ser det her sted igen.

Enten er det den dag, man stormer rundt for at nå det sidste, eller også er det den dag, hvor man bare sidder på en stol og kigger ud over vandet, mens der drikkes cappuccino. I dag har fortrinsvis været af den sidste slags.

Med tiden har jeg lært, at 7-9 rejsedage med 2 arbejdsdage undervejs fungerer rigtigt godt for mig. Den opskrift gentager jeg nu 7-8 gange om året i vinterhalvåret.

7-9 dage er længe nok til at falde lidt til, lære nabolaget at kende og møde andre mennesker. Det er også længe nok til, at man kan have nogle produktive arbejdsdage uden at få dårlig samvittighed over at bruge tiden inden døre foran computeren i to gange 12 timer. Jeg kan faktisk ikke få mine arbejdsdage meget mere produktive end ved at trække dem ud af normalen og skifte scenen. Det er meget inspirerende for en arbejdsdag at sidde et nyt sted, have en ny udsigt og nye lyde, og ikke have nogen form for sædvanlig hverdag over det. På det punkt betyder det dog ikke så meget, om scenen er skiftet til Antalya eller til Alrø.

Det er også længe nok til, at jeg glæder mig lidt til at komme hjem igen. Til trods for vemoden. Det er 11 dage siden, jeg sidst var hjemme i huset. I morgen aften bliver det også kun for at gribe en frisk habitjakke og strøget skjorte i forbifarten, inden turen går videre til Kolding. Til møder, generalforsamling med mine partnere, og firmaets julefrokost fredag aften med alle medarbejderne, hvilket velsagtens ender på et hotelværelse.

Så bliver det vel også snart tid for at tænke på jul. Nu vil jeg dog finde noget aftensmad og nyde det sidste halve døgns tid hernede.