“Nå Jan, hvordan går det så i Sofia?”

Jo, det går så godt, at jeg har drukket 6 liter Cola Zero (den lokale biks har ikke Pepsi Max) og drukket 1½ liter vand omdannet til cappuccino. Jeg har også set præcis så meget af Sofia og Bulgarien, som er stykket af vejen, jeg bor på, mellem min lejlighed og den lokale biks.

Hele weekenden er tilbragt i sengen, og frisk er jeg da absolut ikke endnu. Det meste af dagen i dag – der er fjernarbejdsdag – er gået med onlinemøder, hvor man trods alt nogenlunde kan skjule en kropstemperatur over normalen.

Det er ikke første gang, det sker. At immunsystemet tilsyneladende går på ferie samtidig med mig. Så sidder immundimserne bare dér i liggestolen – med fødderne oppe og fangarmene over kors, mens det åbenbart vælter ind med tuberkler og flagermusbaciller. Det bør da muligvis give anledning til at overveje den daglige livsførelse, hvis det er sådanne dårlige vaner, kroppen har tillagt sig.

Men ingen grund til medlidenhed. Jeg overlever. Det er styrkeniveau 20% af manflu, så allerhøjest på niveau med en fødsel – eller med et ben, der er brækket på langs. Den tid, der ikke er brugt på at sove, er blevet brugt i selskab med The Godfather, The Shawshank Redemption og Ad Astra fra filmlisten. Så helt spildt har weekenden da ikke været, og det går fremad med helbredet.

I morgen er der en fjernarbejdsdag mere, og så håber jeg da at kunne være tilbage i topform til en ekskursion eller to onsdag og torsdag, inden turen går hjem igen allerede fredag.

Et af mine kriterier for at kunne sætte et kvalificeret kryds ved et besøgt land er, at jeg kommer hjem med mindst ét ordentligt billede. Indtil videre er der slet ingen kandidater til det billede. Måske bortset fra noget stilleben af halvvisne blomster i vinduerne i opgangen. Det måtte gerne blive lidt mere interessant end dét. Jeg kunne da selvfølgelig også eksperimentere med noget stilleben af de tomme colaflasker i køkkenet.

Det er dog ikke et ufravigeligt krav for turene, men jeg ønsker helst, at turene har noget mere kulturelt undervejs. Allerhelst i form af interessante samtaler under tilfældige møder med andre mennesker. På denne tur er det indtil videre kun blevet til en amerikansk historielærer i loungen i Warszawa under mit 3 timers ophold dér, og så den lokale taxachauffør.

Med historielæreren nåede samtalen helt til Bismarck og øst- og vestdanmarks forhold til Tyskland. Med taxachaufføren, der dog førte mere monolog end dialog, nåede vi godt omkring euroens negative konsekvenser for de svage økonomier i øst, og hvorfor den helst ikke skulle indføres i Bulgarien. Denne kulturudveksling vil jeg gerne have udvidet til noget lidt mere repræsentativt, omend han også gav hints til gode spisesteder. Dem har jeg til gode at få prøvet af.

Nå, men jeg er faktisk løbet tør for Cola Zero, så det må jeg vist hellere hente lidt mere af henne i biksen.

Vi ses!