Siden den 16. september har jeg kun sovet hjemme fire gange. De fire gange kun fordi sønnen skulle komme hjem på besøg til aftensmad og fordi, der skulle vaskes tøj. Ellers er dagene blevet tilbragt i autocamperen og på kontoret hos IPW Systems.

“Arbejder du slet ikke mere,” er jeg blevet spurgt adskillige gange af venner. Jo, det gør jeg, men det tager jeg til gengæld meget sjældent billeder af og smider på sociale medier I virkeligheden er drømmen dog, at jeg ikke engang selv kan se forskel på, om der arbejdes eller leves det øvrige liv. De to har været smeltet uadskilleligt sammen i 25 år, og kan de kombineres i en skøn balance med at vågne op og gå i seng nye steder, så har jeg intet at klage over. Kan det endda også kombineres med masser af udeliv, ja så bliver det i min verden ikke mere perfekt.

Dage skal være forskellige. Jo mere forskellige desto bedre. Ensartethed og forudsigelighed bliver – for mig – monotont og dræbende for enhver form for energi og inspiration.

Det gør hverdagen meget enkel at leve på 10 kvadratmeter. Bevares, der skal slæbes vand til vandtanken fra en nærliggende vandhane nu og da, og engang imellem skal der da også lige tjekkes op på gasbeholdningen og tømmes noget spildevand. Strømmen sørger solcellerne til gengæld for, så min medbragte strømbackup må kede sig bravt.

Da der kun er en meter fra bruserummet til køkkenbordet, så er det jo nærmest som om, man tager kaffen med i bad – hver dag. Garderoben er blevet opgraderet i strygefrie skjorter og striktrøjer, da der ikke er så meget plads til at stryge skjorter. Der er heller ikke så meget plads til rod på bordene, men det gør det jo kun så meget lettere at rydde op.

Der er derimod rigelig plads til en bogsamling, der kan hygges med, når tiden ikke går ved computeren på arbejdsbordet til lyden af podcasts. Og lige uden for døren er der natur og – for det meste – fred og ro i rigelige mængder. Samme fred og ro, som når der om aftenen kan faldes i søvn til lyden af havet i lyset fra en fuldmåne bag drivende skyer lige oven over loftsvinduet.

Fik jeg nævnt, at jeg er ret begejstret for det liv?

Nu er det dog tid for at køre hjem. Jeg skal ind og se Tobias Dybvad i aften med sønnen, og have giftet min bror lykkeligt bort i weekenden. Så må jeg se, hvad næste uge bringer. Den bliver med sikkerhed ikke magen til denne.