Endelig en sommeraften, hvor man kan sidde med åben dør uden at blæse omkuld inden for.

Uden for døren ligger Kolding Lystbådehavn. Lige nu summer pladsen af aktivitet af enhver nordeuropæisk nationalitet. Autocampere i alle størrelser – alle ikke-danske naturligvis meget større end danske. Sådan er det. Vi kan nøjes med meget mindre under de lige resultaters åg i Danmark.

Jeg har ført en detaljeret logbog over mine overnatninger i autocamper siden 2021. For at bevise for mig selv, at jeg brugte autocamperne nok til, at det gav mening at have dem. Det siger min rationelle hjerne til mig, at jeg bør. Eller burde. Jeg holdt faktisk op med det for et halvt år siden. Det ville alligevel give mere mening at føre log over, hvornår jeg overhovedet overnattede derhjemme, men det vil jo også være lidt fjollet at gøre.

Det kan tælles på tre hænder endnu i år, hvornår jeg har sovet derhjemme.

Derhjemme. Det er jo et pudseløjerligt ord, som med årene som semi-nomade bliver ganske relativt.

Selvfølgelig mener jeg derhjemme i huset. Huset, der har kostet utallige liter sved og tårer både at sætte i stand og holde vedlige i et par årtier. Der dukker da også stadig en fjernvarmeopgørelse op i eBoks nu og da. Og nu er det pludselig blot dér, hvor vaskemaskinen står. Og tørrestativerne til de 2 gange 16 sæt nyvasket tøj, der skiftevis fyldes i camperen eller rejsekufferten, mens det næste parti hænger til tørre.

Jeg finder nu lige så godt rundt i Brugsen i Kolding og Vrinners, og Føtex i Varde og Rema i Nørre Snede, som jeg engang gjorde i Aldi i Horsens. Den findes ikke mere. Altså Aldi. Horsens var der stadig, sidst jeg tjekkede, men den har alligevel ændret sig synligt, hver gang jeg kommer i byen i den, hvilket ikke er ret ofte.

Nu er det sommer. Den tid på året, hvor tilværelsen kun tilbringes i Danmark. I autocamper selvfølgelig. Naturligvis mens jeg stadig passer biksen i Kolding, hvor mange andre er taget på sommerferie. Når jeg i denne fremskredne alder lever med dagslyset, så er det også den tid på året, hvor dagene igen er ekstra lange. Næsten ligesom dengang, hvor man rask væk kunne tage en døgner (eller to) når som helst på året og stadig se levende ud næste dag.

Jeg elsker Danmark om sommeren. Hver dag er som et lille lotteri. Og som i alle lotterier så taber du de fleste gange. Til gengæld sætter du så meget mere pris på de dage, hvor du faktisk belønnes med solskin og lange, lune sommeraftener. Eller – i hvert fald sommeraftener uden styrtregn ind ad den åbne dør, og mindst femten grader. Som en bonus har jeg aldrig ret langt til garderoben, hvis jeg skal bruge en lun trøje på kontoret.

Det er dét, man skal sætte pris på. De små glæder. Lune trøjer. Tørvejr. Stilheden.

Stilheden, før det går løs igen. Stilheden, hvor der kan ryddes op og lægges nye planer.

Stilheden, hvor man kan sætte pris på, at man kan leve et uforudsigeligt liv på farten og aldrig vide, hvilke naboer man har i aften.

God sommerferie til alle jer derude.