Det kan lige nå at være en sommeraften, inden sommeren officielt er forbi. Og en dejlig én af slagsen. Smuk solnedgang og stadig lunt her efter klokken 20. Dem måtte der gerne have været lidt flere af i 2024. Sådan er der så meget, vi kan give både kuldioxid og Mette Frederiksen skylden for. Blev der mon ikke udnævnt en udendørsminister i dag? Det manglede da bare!

Som så ofte før er lokationen lystbådehavnen i Kolding. Der skal være Nik & Jay koncert her i weekenden. Efterfulgt af Youtubere med ungdommeligt publikum. Til trods for mit ellers (måske indbildte) ungdommelige sind, så aner jeg ikke, hvem de er. Det, jeg ser på Youtube, hører nok en anden generation til. Jeg stikker også af vestpå, inden området bliver overrendt af fans i forskellige aldersgrupper.

Målt i overnatninger er det helt klart her på havnen, jeg bor nu. Jeg er kommet dertil, at jeg har mistet fornemmelsen for, hvornår jeg egentlig sidst var hjemme i huset. Jeg skal ikke afvise, at det også er aldersbetinget. Jeg kan nu allerhøjest måle besøgene i Horsens i, hvor mange rene sæt tøj jeg har tilbage i autocamperen. Og det kan jeg så alligevel ikke helt, for der er også vaskemaskine på lystbådehavnen, og vaskemiddel og skyllemiddel i camperen, men der mangler dog de store tørremuligheder, som jeg har derhjemme.

Jeg har læst mig til, at de nu har revet en tredjedel af vores rådhus i Horsens ned. Sidst jeg var hjemme, var der også låst til den ellers aldrig låste kirkegård, der tjener som genvejen til midtbyen fra mit kvarter. Det opsummerer vel også omtrent ændringerne i nærområdet deroppe.

Kameraer og lige så mange håndfulde sensorer holder øje med huset. Simon tager en inspektionsrunde runde nu og da, hvor elektronik måske ikke rækker. Arbejdsomme Zahir og hans lige så arbejdsomme makker har sørget for, at haven igen står så skarpt, som den nu kan, når man aldrig er der. Så kan jeg måske undgå at blive et pinligt samtaleemne til den nært forestående gadefest, hvor jeg igen i år desværre må melde afbud.

Gadefesten var ellers min første introduktion til gadens enestående atmosfære. Det var ikke gadefesten alene, der solgte mig. Det var også huset, som indfriede alle mine drømme om et dejligt håndværkertilbud, som jeg kunne kaste mig over, da energien og lysten til håndværkerarbejde var der for små 20 år siden. Selvom jeg endnu ikke havde sat min underskrift på handlen med min kære nabo Svend, der desværre ikke er her mere, så var jeg alligevel med til gadefesten i 2005. Og sikke en fest, der endnu har til gode at blive overgået

Det bliver heller ikke i denne weekend, jeg vender hjem. Jeg har lovet en fyr, jeg elsker rigtigt meget, at denne weekend står på bålmad. Og hvad man lover, det skal man jo holde. Sådan er både livets og kærlighedens regler.

Jeg vender hjem til Horsens i næste uge. For at vaske tøj og pakke den kuffert, der ikke har 2 aksler, ligesom den overdimensionerede kummefryser jeg ellers bor i. Rejsesæsonen starter et par uger tidligere i år. Verden skal opleves, mens tid er. Ikke fordi jeg forventer, at verden forgår. Det gør den næppe, omend der er en del ondsindede mennesker med listige planer. Men måske holder jeg ikke til de planlagte 115 år. Den risiko er der altid. Milepælen på 25 procent af verden nærmer sig dog hastigt. Bulgarien er næste flueben, der kan sættes på listen.

Nu vil jeg dog lægge planer for weekenden. Planer for så meget man kan, når vejrguderne i øvrigt er dem, der bestemmer allermest.

Fortsat god sommeraften til jer alle derude!