Kender du det her med, at de fester, man ikke har planlagt, ender med at blive de allerbedste? At de dage, hvor man tog en impulsiv beslutning, bliver de mest uforglemmelige. At de gange, hvor man overskred sine egne grænser, selvom det lå én lidt fjernt, gav de bedste venner for livet?
Alle de gange er blevet til stjerner på min private stjernehimmel. Fire af dem lyser ekstra klart og drukner næsten de andre i deres skær. Forunderligt nok tager de allesammen udgangspunkt i hvert sit telefonopkald. I tre af tilfældene fra personer jeg slet ikke kendte.
Den dag en spejderleder ringede til mig, fordi han havde hørt, at jeg måske gerne ville være spejderleder. Til næste år kan jeg glæde mig over at se tilbage på 30 år som spejderleder hos Erik Menved Spejderne i Det Danske Spejderkorps, hvilket vel som få andre ting har skabt venner i mit liv.
Den dag for 27 år siden, hvor en projektleder ved navn Peer ringede til mig fra et reklamebureau, som jeg havde sendt en ualmindelig teksttung hjemmelavet brochure om mine kvalifikationer som it-leverandør. Det blev til et mangeårigt venskab og et langt partnerskab ved navn IPW Systems A/S.
Den allerstørste stjerne i mit livs stjernehimmel, der overstråler det hele, var den dag for 15 år siden, hvor familieplejeafdelingen i Horsens ringede til mig en tidlig morgen. Kunne jeg mon tage en dreng i pleje? Det var den dag, hvor jeg på få timer blev rigtig voksen. Du ved – sådan med madpakker, Aula, enormt meget tøjvask og faste spisetider. I dag kan jeg være stolt over en voksen søn, der er ved at uddanne sig til lærer. På et tidspunkt vil han forstå betydningen af den første dag, hvor han kaldte mig far. Hvilket i øvrigt også var i telefonen.
Den seneste stjerne blev tændt en dag for godt og vel et år siden, hvor min ældste storebror ringede for at høre, om jeg ikke ville købe hans autocamper. Opkaldet var mest for sjov. Jeg havde allerede en campervan, men jeg tog ham på ordet.
Målene blev mange. Der skulle mindst være 140 overnatninger i den om året. Så blev det til 150. Dernæst 185, så jeg i hvert fald kunne sige, at jeg boede i den halvdelen af året. I denne uge har jeg rundet 200 overnatninger i min autocamper inden for de seneste 12 måneder.
Har det ændret noget? Det har ændret alt!
Livet og verden er på samme tid skrumpet og blevet meget større. Dagligdagen er meget lettere på 10 kvadratmeter. Jeg har altid foretrukket at have forskelligartede dage. Selvom jeg måske nu hyppigt bor ved lystbådehavnen i Kolding, så er naboerne nye hver dag, hvilket giver mange hyggelige snakke på tværs af Europa. Jeg lever sammen med vejret og har aldrig været mere udendøre end nu. Jeg lever med lyset og går i seng, når mørket har sænket sig tungt. Min hverdag er gjort langt mere produktiv og inspirerende uden to timer på motorvejen. Aftenerne kan foregå i ophøjet ro sammen med gåture, computeren og bøger, mens solen går ned. Og med får lige uden for døren.
Så kort sagt: Tag din telefon. Det er muligheder!